FacebookPixel

Fleksibel boligfinansiering
21-02-2017

Realkreditlånet F-kort er blevet endnu mere fleksibelt, idet løbetid og afdrag fremover kan justeres hvert kvartal.

Er der behov for mere plads i økonomien i et par år, eller ønsker du at betale hurtigere af på realkreditlånet, f.eks. fordi et nyt job giver højere løn? Så er det nu muligt med Totalkredits variabelt forrentede lån, F-kort.

F-kort lånet er blevet endnu mere fleksibelt, idet løbetid og afdrag fremover kan justeres hvert kvartal, så det passer præcis til din livssituation. Fremover kan du løbende
 

  • forkorte eller forlænge løbetiden på lånet (maks. 30 års løbetid i alt)
  • ændre på om lånet skal være med eller uden afdrag (maks. 10 års afdragsfrihed i alt)


Eksempler på hvordan du kan bruge de nye muligheder
 

  • Forkort løbetiden på dit lån mens renterne er lave og lånet er billigt – på den måde får du hurtigere betalt af på dit lån. Hvis renterne på et senere tidspunkt begynder at stige, kan du evt. forlænge løbetiden igen og dermed få en lavere ydelse
  • Renten er faldet, og du skal derfor betale mindre af på dit lån. Hvis du ikke har behov for flere penge til dagligt forbrug, kan du i stedet indbetale ekstra på lånet, blive hurtigere gældfri og dermed spare renteudgifter
  • Du har en lav belåning i din ejendom og ønsker, i stedet for at afvikle mere på din gæld, at bruge pengene til pensionsopsparing, forbedring af din bolig, ny bil eller en drømmerejse
  • Billånet er betalt ud, eller børnene er flyttet hjemmefra, så nu er der plads i budgettet til at afvikle mere på realkreditlånet og blive hurtigere gældfri
  • Hvis du afvikler på dit lån, kan du ændre det til et afdragsfrit lån og i stedet bruge pengene til at betale af på dyrere gæld


Kontakt os og hør mere
For at finde ud af om F-kort er noget for dig, så kontakt din rådgiver og hør nærmere om dine muligheder.

Det med småt

  • Første gang du kan ændre dit lån er med virkning fra 1. juli 2017
  • Aftale om ændringer kan ske kvartalsvist (hver termin) og skal være aftalt min. to måneder inden. Ønsker du f.eks. at ændre dit lån pr. 1. juli, skal aftalen være på plads senest 30. april
  • Løbetiden på lånet kan maks. være 30 år i alt
  • Lånet kan maks. have 10 års afdragsfrihed i alt
  • Der opkræves ekspeditionsgebyr i forbindelse med ændringer. Se bankens prisbog
  • Oprettelse og ændring af F-kort kræver normal kreditvurdering

 


‹ Tilbage
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies