FacebookPixel

Betalingsservice

Med Betalingsservice behøver du ikke tænke over, om dine regninger bliver betalt til tiden. Du kan tilmelde dine regninger til Betalingsservice og når regningen er tilmeldt, bliver den betalt automatisk. Betalingsservice er gratis.

 

Sådan tilmelder du dine regninger

Du kan tilmelde dine regninger til Betalingsservice i din Netbank, hos den der opkræver regningen eller i banken. Du skal have indbetalingskortet klar, når du vil tilmelde regningen. På indbetalingskortet står nemlig de oplysninger, du skal bruge til tilmeldingen, herunder PBS-nr., debitorgruppenummer og kundenummer eller lignende.

 

Betalingsoversigt

Du får en betalingsoversigt hver måned, hvor du kan se, hvilke regninger der bliver betalt den kommende måned. Med betalingsoversigten har du derfor et godt overblik over din privatøkonomi.
 

Afvisning af en regning

Selvom du har tilmeldt regningen til Betalingsservice, har du stadig mulighed for at afvise en betaling. Hvis der optræder en betaling på betalingsoversigten, som ikke skal gennemføres, har du mulighed for at afvise den. Dette skal blot være sket senest den 7. i måneden. Hvis den. 7. i måneden falder en weekend eller på en helligdag, kan du afvise betalingen til og med næste bankdag. Du kan afvise betalingen direkte i din Netbank eller kontakte banken.
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies