FacebookPixel

Børneopsparing – en god investering til næste generation

Giv den nye generation en god start på voksenlivet med en børneopsparing hos BankNordik. En børneopsparing er et kærkomment tilskud til de mange udgifter, der følger med teenage- og voksenlivet: en ny computer til studierne, et kørekort eller indskuddet til lejligheden.
 

Oprettelse af Børneopsparing

Forældre, adoptivforældre, stedforældre, plejeforældre, bedsteforældre og oldeforældre til barnet kan oprette en børneopsparing til barnet. En børneopsparing kan oprettes fra barnet bliver født og frem til udgangen af det år, barnet fylder 14. Der kan oprettes én børneopsparing pr. barn.
Bestil børneopsparing
Kontakt os helt uforpligtende, hvis du ønsker at oprette en børneopsparing.
 
 
 

Indbetaling og udbetaling

Du kan indbetale op til 3.000 kr. om året på en børneopsparing, og der kan i alt indbetales 36.000 kr. Pengene kan tidligst hæves, når barnet fylder 14 år, og de skal senest være hævet, når barnet fylder 21 år. Kontoen skal løbe i min. syv år. 
 

Bindingsperiode, renter og afkast på en børneopsparing

En børneopsparing er bundet i syv år men kan efter ønske bindes længere og indtil det år, hvor barnet fylder 21. Alle renter og afkast er skattefrie i bindingsperioden (dette er dog ikke gældende for Grønland).
 
Invester børneopsparingen
Du har mulighed for at opnå et større afkast på børneopsparingen, hvis du vælger at sætte pengene i værdipapirer. Til gengæld er der også risiko for tab, og det er derfor altid en god idé at drøfte investeringen med en rådgiver.
 
Rente på børneopsparing
Du kan naturligvis også se renten på børneopsparing i BankNordiks prisbog.
 
Kort og godt om Børneopsparing
  • Renter og afkast er skattefrie
  • Kan oprettes fra fødslen og frem til udgangen af det år, hvor barnet fylder 14 år
  • Indbetaling må maksimalt udgøre 3.000 kr. årligt og i alt 36.000 kr.
  • Én konto pr. barn
  • Bindingsperiode på minimum syv år
  • Kan udbetales fra barnet fylder 14 år og senest til det kalenderår, hvor barnet fylder 21
  • Indskud på en børneopsparing tæller med i det beløb, der maksimalt må gives til barnet, uden der beregnes gaveafgift  
 
Kontakt os og hør mere om hvad vi kan gøre for dig
  • Ring på 76 97 80 00 eller
 
 
 
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies