FacebookPixel

Forår er tid til hustjek

Det er blevet forår i kalenderen, fuglene er begyndt at synge, og tiden med mere udeliv nærmer sig. Det betyder også, at det er ved at være tid til at efterse huset for vinterskader, så de bliver opdaget i tide og ikke ender i svampeangreb eller fugtskjolder i loftet med dryppende vand fra taget.

 

Boligen er et af livets faste holdepunkter, og den er en af de største investeringer, hvis det er en ejerbolig. Derfor er det også vigtigt at holde den vedlige, så vi vil opfordre boligejere til at gå deres hus igennem for de skader som følge af frost og hårdt vejr, som vinterens mørke har skjult.

 

Skab overblik

Man kan starte med at se på nedenstående for at få et overblik:

  • Tjek om der er faldet tagsten af taget. Direkte adgang ind til loftet kan betyde fygesne med fugtskader til følge.
  • Frostskader i murstenene i form af revner eller knækkede stykker.
  • Frostskader i fundamentets puds.
  • Revner i soklen
  • Er vinduesrammernes træværk blevet blødt eller ramt af svamp
  • Mos eller grønfarvede fugtskjolder på ydervæggene
  • Vandpytter på flade tage, også kaldet lunker
  • Stoppede nedløbsrør
  • Stoppede nedløbsriste

 

Det kan lyde af mange ting, men det tager ikke så lang tid, når man først er i gang.

 

Tag en håndværker og en rådgiver med på råd

Du kan slippe for at gennemgå huset selv. Kontakt eksempelvis en lokal håndværker - de vil som regel gerne hjælpe med at gennemgå huset og drøfte udbedringer.

 

Når du så har overblik, vil vi anbefale, at du tager en snak med din rådgiver, så vi kan tale om, hvorvidt det er så store reparationer, at det giver mening at tage et lån.

Kontakt os og hør mere om hvad vi kan gøre for dig
  • Ring på 76 97 80 00 eller
 
 
 
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies