FacebookPixel

Kapitalpension i BankNordik

Folketinget vedtog en skattereform i 2012, som betyder, at det er slut med fradrag for indbetalinger til kapitalpension, og derfor bør du overveje, hvordan du sparer op til fremtiden.
 
BankNordik tilbyder en række muligheder for at sikre din økonomi når du skal på pension. Du kan vælge at få omlagt eksisterende Kapitalpensioner til en Aldersopsparing.
 

Kapitalpension nu og fremover

Der er ikke længere fradragsret for indbetalinger på en kapitalpension i Danmark. Derfor vil en kapitalpension i BankNordik være en ordning, som henstår, til du vælger at få den udbetalt. Vælger du at beholde din kapitalpension på de nuværende vilkår, betaler du som udgangspunkt en afgift på 40 pct. af pensionsværdien, når du får den udbetalt ved pensionsalderen.
 

BankNordik tilbyder flere muligheder for at spare op til fremtiden

Indbetaler du i dag på en kapitalpension, og ønsker du at fortsætte med at spare op på en anden pensionsordning, tilbyder BankNordik flere muligheder:
 
  • Lægger du f.eks. vægt på at få skattefradrag for dine pensionsindbetalinger, er det en mulighed at indbetale på en ratepension eller livsvarig livrente
  • Vil du gerne spare op på en pensionsordning, som udbetales som en sum, har du mulighed for at indbetale til en aldersopsparing
  • Ønsker du at optimere afkastet af din pensionsopsparing er Personlig PensionsPleje måske noget for dig
 

Udbetaling af kapitalpensionen ved pensionering

Udbetaling af Kapitalpension sker som et engangsbeløb - fra du når efterlønsalderen, som er 60-65 år afhængig af dit fødselsår. Du kan også vælge at vente op til 15 år mere med at få pensionsopsparingen udbetalt. Indestående på Kapitalpensioner kan i visse tilfælde betyde reduktion i efterlønnen. 
 
Udbetaling ved død
Skulle det ske at du dør, før udbetalingen af din pensionsopsparing, udbetales den uden om boet som et engangsbeløb til de begunstigede på pensionsordningen - dvs. til dine arvinger. 
 
Du har altid mulighed for at indsætte en begunstiget og på den måde bestemme, hvem der skal have din Kapitalpension udbetalt. Der findes særlige regler herfor, men det kan f.eks. være en ægtefælle, samlever eller børn. 
 
Skat
Der er ikke fradrag for indskud til kapitalpension. Afkastet af din Kapitalpension beskattes med 15,3 %, hvilket typisk er langt mindre end den skat, du betaler af renter og afkast ved almindelig opsparing og investering. 
 
Selve udbetalingen udløser en afgift til staten på 40 %.
Kontakt os for et uforpligtende møde om pension
  • Ring på 76 97 80 00 eller
 
 
 
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies