FacebookPixel

BankNordik tilslutter sig MobilePay
15-11-2016

BankNordik er med i et nyt partnerskab, som åbner vejen for, at en samlet dansk banksektor kan stå bag MobilePay.

 

BankNordik bliver en del af et nyt MobilePay-samarbejde. Det betyder, at BankNordiks kunder på sigt vil sige farvel til Swipp og goddag til MobilePay. I første omgang forbliver alle privatkunder dog i Swipp.

 

Swipp forbliver operationel i en periode, som endnu ikke er endeligt fastlagt, hvorefter løsningen fases ud. Indtil da serviceres løsningen og kan benyttes af både privatkunder og erhvervsdrivende. Samtidig med etablering af MobilePay udnyttes den omkostningseffektive konto til konto-løsning fremadrettet. Dermed forenes det bedste fra begge verdener til glæde for kunderne og pengeinstitutterne.

 

 

Glæde over MobilePay-aftale

I BankNordik er vi tilfredse med, at der er fundet en løsning for Swipp, som tilgodeser såvel kunderne som pengeinstitutterne. MobilePay har skabt en stærk og brugervenlig platform for mobilbetalinger, som har vundet stor udbredelse inden for person til person-betalinger herhjemme. Nu konsoliderer vi samarbejdet i erkendelse af, at kunderne har talt, og vi har lyttet. Det nye partnerskab vil ikke alene styrke MobilePay i forhold til fremtidig innovation til gavn for brugerne. Det betyder også, at sektoren står styrket i forhold til store internationale teknologivirksomheder, der gerne vil ind på det danske marked. Med det store antal af danske pengeinstitutter, der nu bakker op om løsningen er der grundlag for med stor styrke at udvikle og udbrede MobilePay, samtidig med at vi med konto til konto-infrastrukturen får mulighed for at gøre dette på den mest omkostningseffektive måde.

 

Nyt navn

MobilePay vil fremover alene blive markedsført på sit navn og ikke som hidtil MobilePay by Danske Bank. Det nye partnerskab betyder også, at vi gennem vores fælles indkøbsselskab BOKIS sikres indflydelse på den fortsatte udvikling af MobilePay.

 

Swipp vil på sigt udgå som selvstændig app – og selskabet bag lukkes formelt, når tid er - mens dele af funktionaliteten som nævnt vil leve videre. Det er op til de enkelte pengeinstitutter at tage stilling til, om de ønsker at være en del af det nye partnerskab. Det er vores forventning, at der vil være bred opbakning til aftalen.

 

Overblik – det sker der nu:

  • Swipp kan i en periode fortsat benyttes af både privatkunder og erhvervsdrivende.
  • Vores kunder vil løbende blive orienteret
  • Den centrale konto til konto-løsning, som vi kender den fra Swipp, udnyttes fremadrettet.
  • Private kommer fortsat ikke til at betale for at benytte MobilePay.

 


‹ Aftur
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies