FacebookPixel

Ratepension

En ratepension i BankNordik er det rigtige valg, hvis du ønsker en pensionsopsparing, der udbetales løbende over en årrække. BankNordik anbefaler at kombinere ratepension med en aldersopsparing og/eller livsvarig livrente.
 

Fakta om ratepension

  • Alle under 75 år kan oprette en ratepension i BankNordik
  • Du kan enten selv indbetale eller lade indbetalingerne ske via din arbejdsgiver
  • Fradragsloftet for en privatordning er 52.400 kr. i 2016
  • Dine indbetalinger fratrækkes din personlige indkomst, hvilket betyder en fradragsværdi på ca. 51,95 %, hvis du betaler topskat. 
  • Du skal betale en skat på 15,3% af pensionsafkastet, hvilket typisk er langt mindre end den skat, du betaler af renter og afkast ved almindelig opsparing og investering
  • Du vælger selv, hvordan dine midler skal placeres – BankNordik tilbyder flere muligheder
 
Læs uddybende information nedenfor eller kontakt os for råd og vejledning.
 

Oprettelse af en ratepension

Alle under 75 år kan oprette en ratepension i BankNordik.

 

Indbetaling på en ratepension

Du kan vælge enten selv at indbetale på ratepensionen, eventuelt som fast overførsel fra din løn- eller betalingskonto, eller lade indbetalingerne ske via din arbejdsgiver som fradrag i din løn. For 2016 er det maksimale fradrag 52.400 kr. for en privatordning, uanset hvor mange ratepensioner du har.

 

Dine indbetalinger fratrækkes din personlige indkomst. Det betyder en fradragsværdi på ca. 51,95 %, hvis du betaler topskat. Indbetaler du f.eks. 1.000 kr., sparer du altså 519,5 kr. i skat.

 

Placering af midlerne
Du kan vælge at placere midlerne i din ratepension, som en kontant opsparing til en kontantrente eller selv investere opsparingen i værdipapirer via dit eget depot. Ønsker du at optimere afkastet af din pensionsopsparing er Personlig PensionsPleje måske noget for dig. 
       
Udbetaling af ratepension ved pensionering
Udbetalinger af din ratepension sker over en årrække på minimum 10 år og maksimum 25 år. Første rate kan udbetales fra det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Sidste udbetaling skal være foretaget senest 25 år efter, du har nået efterlønsalderen. 
 
Når din pensionsopsparing udbetales, betaler du almindelig indkomstskat - men ikke arbejdsmarkedsbidrag som ved almindelig lønindkomst.
 
Rateudbetalingerne kan påvirke de offentlige ydelser. 
 
Udbetaling ved død
Dør du, før du har fået udbetalt hele din pensionsopsparing, udbetales de resterende rater uden om boet, som et engangsbeløb til de begunstigede på pensionsordningen - dvs. til dine arvinger, med 40% i afgift til staten. Ægtefælle og livsarvinger under 24 år kan dog vælge at få opsparingen udbetalt i rater, hvoraf der skal betales almindelig indkomstskat.
 
Du har altid mulighed for at indsætte en begunstiget og på den måde bestemme, hvem der skal have din ratepension udbetalt. Der findes særlige regler herfor, men det kan f.eks. være en ægtefælle, samlever eller børn.
 
Lav skat af afkastet
Du skal betale en skat på 15,3 % af pensionsafkastet, hvilket typisk er langt mindre end den skat, du betaler af renter og afkast ved almindelig opsparing og investering. 
 
Særlige regler
Der gælder særlige regler, hvis du opretter en ratepension i forbindelse med salg af virksomhed, eller hvis du er professionel sportsudøver. Læs mere her.
  
Få råd og vejledning
Din pensionsopsparing skal passe til dine behov og forventninger - både nu og i fremtiden. Vi anbefaler derfor, at du kontakter BankNordik for råd og vejledning, når du tilrettelægger din pensionsopsparing.
Kontakt os for et uforpligtende møde om pension
  • Ring på 76 97 80 00 eller
 
 
 
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies