FacebookPixel
Rentetilpasning bolig familie

Rentetilpasning

På et lån med variabel rente skal der ske rentetilpasning med jævne mellemrum. Det vil typisk være hvert 3. eller hvert 5. år.

 

Ændring af dine vilkår ved rentetilpasning

Når dit lån skal rentetilpasses, har du en mængde håndtag, du kan dreje på for at ændre på lånets vilkår - disse muligheder kan du læse om herunder. Er du i tvivl, om dit nuværende lån stadig er det rigtige for dig og din økonomi, er du som altid velkommen til at kontakte din rådgiver.

 

Intervallet mellem din rentetilpasning

Du kan vælge at ændre på intervallet mellem din rentetilpasning. Har du f.eks. et Tilpasningslån, hvor der er rentetilpasning hvert femte år, kan du vælge at ændre dette til et Tilpasningslån, der rentetilpasses hvert tredje år. Du kan naturligvis også gå den anden vej og vælge et lån med længere interval mellem rentetilpasningerne.

 

Et lån med rentetilpasning hvert år giver normalt den laveste ydelse ved uændrede rentevilkår. Til gengæld er din rente ikke fast så længe.

 

Afdragsfrihed?

Når dit lån skal rentetilpasses, kan du også vælge, om du vil have en afdragsfri periode, eller om du ønsker at betale afdrag på dit lån. Har du et lån med rentetilpasning, har du mulighed for op til 10 års afdragsfrihed.

 

Lånets løbetid

Hvis du ønsker det, kan du også ændre på dit låns løbetid. Hvis du eksempelvis har fået større rådighedsbeløb og ønsker at blive hurtigere gældsfri, kan du i forbindelse med refinansieringen øge din ydelse, hvilket betyder, at dit låns løbetid bliver kortere. Hvis du senere har brug for luft i økonomien, kan du vælge at forlænge løbetiden og dermed opnå en lavere ydelse. Vær opmærksom på, at lånets samlede løbetid ikke kan overstige 30 år.

 

Resultat af auktionerne for rentetilpasning

Resultatet af Totalkredits rentetilpasningsauktioner over obligationer kan ses her.

 

  1. Se resultat af Totalkredits rentetilpasningsauktioner
Kontakt os og hør mere om hvad vi kan gøre for dig
  • Ring på 76 97 80 00 eller
 
 
 
Kontakt os
Hus Filialer
Brev Send e-mail
Kalender Aftal et møde
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies