FacebookPixel

Ulykkesforsikring

I samarbejde med Privatsikring tilbyder vi en ulykkesforsikring, som kan give dig en økonomisk håndsrækning, hvis du kommer ud for en ulykke.
 
En ulykke defineres som ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”. Med ulykkesforsikringen kan du dels få erstatning ved varigt mén, og dels få hjælp til betaling af nødvendig behandling som følge af ulykken.
 

Varigt mén

Med ulykkesforsikring kan du få udbetalt erstatning ved 5 % eller 10 % varigt mén. Du bestemmer selv, hvad du vil bruge pengene til. Det kan f.eks. være til privathospital eller rekreation.
 

Heltid eller fritid

Når du tegner ulykkesforsikring, skal du vælge imellem heltid og fritid. Det er en god idé at vælge en heltidsulykkesforsikring, så du er dækket uanset om ulykken sker i arbejdstiden eller fritiden. Det kan være svært at skelne mellem arbejdstid og fritid, da det kategoriseres som arbejdstid, hvis du f.eks. hjælper din nabo med at bygge hans carport.
 

Sportsskader

Vores ulykkesforsikring dækker de fleste sportsgrene. Dog er visse sportsgrene ikke dækket, men du kan vælge en tilvalgsdækning for disse sportsgrene. Dette skal du blot tage stilling til, når du tegner forsikringen.
Tilvalg til ulykkesforsikring
Du har mulighed for at tilvælge en række ekstra dækninger, så ulykkesforsikringen tilpasses netop dit behov.
Strakserstatning

Hvis du vælger strakserstatning, får du udbetalt 1 % af invaliditetssummen på din ulykkesforsikring ved udvalgte skader umiddelbart efter, at du har anmeldt skaden. Pengene kan du f.eks. bruge til at købe dig til hjælp, hvis du har brækket benet.


Tandskadedækning

Med en tandskadedækning til din ulykkesforsikring er skader på dine tænder, som opstår i forbindelse med en pludselig hændelse dækket. Derudover dækkes også skader på tænderne, som opstår som følge af, at du spiser noget med en unormal genstand i maden, f.eks. en sten i rugbrødet.


Farlig sport

Hvis du dyrker boksning, motorløb eller lignende i fritiden, skal du være opmærksom på, at du ikke er dækket af den almindelige ulykkesforsikring imens. Derfor har du mulighed for at vælge en tillægsdækningen for farlig sport til din ulykkesforsikring.


Børneulykkesforsikring

Har du børn, er det vigtigt, at du får en børneulykkesforsikring til dem – de er nemlig ikke dækket af den almindelige ulykkesforsikring. Ulykkesforsikringen til børnene dækker hele døgnet, og alle børn kan blive registreret på samme forsikring.


Tillægserstatning

Hvis du vælger Tillægserstatning til din ulykkesforsikring, bliver udbetalingen fordoblet, hvis du skulle komme ud for en alvorlig ulykke, der medfører invaliditet på 30 % eller derover. Eksempelvis kan en diskusprolaps blive vurderet til 30 % varigt mén.

Har du valgt en forsikringssum på 1.500.000 kr.  ved invaliditet og tillægserstatning, vil du ved 30 % invaliditet få udbetalt erstatning på 900.000 kr. i stedet for 450.000 kr.


Vil du vide mere eller bestille en forsikring? Kontakt os her
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at bestille en forsikring eller vil vide mere om vores forsikringstilbud. Udfyld formularen nedenfor, og vi kontakter dig hurtigst muligt.
 
Ja tak, jeg vil gerne vide mere om:
Info 


Navn: *
Email: *
Tlf: *
Filial *
Evt. kommentar: 
* skal udfyldesSend
Anmeld skade
På Privatsikring kan du finde blanketter til anmeldelse af skader.
 
  1. Anmeld skade her
Du kan også ringe til Privatsikring på 70 11 17 07, hvis du har brug for hjælp til at anmelde en skade.
Betingelser
Accepter cookies fra vores hjemmeside

Vores hjemmeside bruger cookies til at spore din adfærd og til at forbedre din oplevelse på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger for din browser.

Du kan læse mere om cookies her.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies