Kunder
I takt med det moderne samfunds stigende omskiftelighed og kompleksitet, bestræber BankNordik sig med at sætte kunden i centrum og opbygge langvarige kunderelationer baseret på ansvarlighed og gensidig tillid, der skaber værdi for begge parter. Det er den enkelte kunderelation som ligger til grund for vores forretning, og derfor indgår kunderne som en naturlig led i bankens arbejde med samfundsansvar. Læs mere om vores kundefokuserede indsatsområder nedenfor.
Forståelig rådgivning
Bankens målsætning er at give kunderne forståelig og individuel rådgivning af kompetente, proaktive og engagerede medarbejdere, der gør det let for kunden at træffe det rigtige valg. Vores kundepleje bygger på et fundament af individuel rådgivning, solid økonomi og ansvarlig långivning med udgangspunkt i bankens kreditpolitik og kreditvurderingsmetoder. Vores ambition om at yde klassens bedste rådgivning kræver et højt kompetenceniveau hos rådgiverne, og derfor uddanner og certificerer vi løbende vores rådgivere, så de er i stand til at yde skræddersyet rådgivning, der gør det nemt for den enkelte kunde at forstå sin økonomi.
Privatøkonomisk ansvarlighed
En sund privatøkonomi er en vigtig del af en persons velbefindende, og BankNordik ser det som vores opgave at opfordre til ansvarlig økonomisk adfærd og beslutningstagen. Når kunderne tager ansvar for deres egen økonomi, er det til gavn for både kunden og banken. Via bankens kommunikationskanaler opfordres kunderne derfor til at tage ansvar for egen økonomi, hvorfor det eks. indgår som en konkret del af bankens strategi for de sociale medier at producere nyttig information til kunderne, der kan være med til at vejlede og oplyse om diverse økonomiske tips og forhold af værdiskabende karakter.
Volapyk under afvikling
Det er generelt problem for finansielle virksomheder, at der tales et banksprog som kunderne har svært ved at forstå. Det synes vi ikke er tilfredsstillende, og derfor er vi gået i gang med at fjerne volapykken fra bankens sprog. Når vi kommunikerer i øjenhøjde med vores kunder minimerer vi også afstanden mellem bank og kunde, hvilket er med til at opbygge tilliden til BankNordik.
Arbejdet med at udrydde volapyk og forbedre bankens kommunikation har kulmineret i en større imagekampagne i Danmark, der med en ydmyg og humoristisk tilgang har sat fokus på den kommunikative udfordring med fagligt og kompleks sprogbrug. Se kampagnen på www.volapykfri.nu.