Ratepension

En ratepension er det rigtige valg, hvis du ønsker en pensionsopsparing, der udbetales over en årrække. BankNordik anbefaler at kombinere ratepension med f.eks. en aldersopsparing og/eller livsvarig livrente.

Fakta om ratepension

  • Du kan enten selv indbetale eller lade indbetalingerne ske via din arbejdsgiver

  • Du kan max. indsætte i alt 58.500 kr. efter AM-bidrag i 2021 – uanset hvor mange ratepensioner du har

  • Dine indbetalinger fratrækkes din personlige indkomst, hvilket betyder en fradragsværdi på ca. 51,95 %, hvis du betaler topskat

  • Udbetalingen skal ske over min. 10 år og max. 30 år

  • Du skal betale en skat på 15,3% af pensionsafkastet, hvilket typisk er langt mindre end den skat, du betaler af renter og afkast ved almindelig opsparing og investering

En mand fylder penge i en sparegris

Få råd og vejledning

Din pensionsopsparing skal passe til dine behov og forventninger – både nu og i fremtiden. Vi anbefaler derfor, at du altid kontakter os for råd og vejledning, når du tilrettelægger din pensionsopsparing.

Ind på kontoen eller investere?

Du kan vælge at placere pengene på din ratepension som en kontant opsparing til en kontantrente, eller du kan investere opsparingen i værdipapirer – og dermed få mulighed for at optimere afkastet af din pensionsopsparing. Her kan Personlig PensionsPleje måske være noget for dig.

 

Udbetaling af ratepension ved pensionering

Udbetalinger af din ratepension sker over en årrække på minimum 10 år og maksimum 30 år. Første rate kan udbetales fra det tidspunkt, hvor du når pensionsudbetalingsalderen. Sidste udbetaling skal være foretaget senest 30 år efter, du har nået pensionsudbetalingsalderen.

Når din pensionsopsparing udbetales, betaler du almindelig indkomstskat – men ikke arbejdsmarkedsbidrag som ved almindelig lønindkomst.

Rateudbetalingerne kan påvirke de offentlige ydelser. Derfor anbefaler vi, at du altid søger råd og vejledning, inden du beslutter dig for, hvilken type pensionsopsparing, du skal vælge.

Udbetaling ved død

Dør du, før du har fået udbetalt hele din pensionsopsparing, udbetales de resterende rater uden om boet som et engangsbeløb til dine arvinger. Fra beløbet skal der fratrækkes 40 % i afgift til staten + evt. arveafgift. Ægtefælle og livsarvinger under 24 år kan dog vælge at få opsparingen udbetalt i rater, hvoraf der skal betales almindelig indkomstskat.

Du har altid mulighed for at indsætte en begunstiget på din opsparing og på den måde bestemme, hvem der skal have din ratepension udbetalt. Der findes særlige regler for begunstigelse, men det kan f.eks. være en ægtefælle, samlever eller børn.

 

Særlige regler

Der gælder særlige regler, hvis du opretter en ratepension i forbindelse med salg af virksomhed, eller hvis du er professionel sportsudøver. Spørg din rådgiver til råds.

Læs også

En ældre dame og mand spiser morgenmad udenfor

Livrente

Pensionsopsparing der sikrer dig en fast indtægt resten af livet

En ældre dames hænder hviler på en stok

Aldersopsparing

Udbetales som et engangsbeløb eller løbende over en periode

En bedstefar tager armbøjninger med sine to børnebørn på ryggen

Begunstigelse

Du kan selv vælge, hvem der skal arve din pensionsopsparing, når du dør

En ung kvinde med briller står med korslagte arme

Personlig PensionsPleje

Investering af din pensionsopsparing over 750.000 kr.

En blå baggrund

Hvordan vil du leve, når du går på pension?

Lad os finde den bedste løsning til dig