
Finansiering af et byggeprojekt
Før du kaster dig ud i et byggeprojekt, så skal du have finansieringen på plads – altså hvordan byggeprojektet skal betales. Finansieringen består typisk af
-
boliglån eller andelsboliglån
-
realkreditlån (hvis du bor i ejerbolig)
-
egen opsparing
Hvordan lige netop din finansiering skal strikkes sammen afhænger primært af, om du bor i andels- eller ejerbolig, om du har friværdi - og selvfølgelig din samlede økonomi. Tidligere var det f.eks. en god tommelfingerregel, at det først kunne betale sig at tage et realkreditlån, hvis du skulle låne mindst 100.000 kr. Men med alle de nye låneformer og lånetyper der findes i dag, kan det faktisk i visse tilfælde betale sig helt ned til 25.000 kr.
Måske har du også flere mindre lån, som kan samles og dermed i sidste ende give dig en besparelse på dine månedlige betalinger.
Regn på dine muligheder
Hvis du bor i ejerbolig og har friværdi i din bolig, kan du optage et tillægslån. Prøv beregnerne nedenfor og find ud af, hvor meget friværdi du har i din bolig, og hvad et tillægslån vil koste dig.
Kontakt en boligrådgiver
Skal vi se på finansieringen af dit byggeprojekt? Kontakt os her.
Gode overvejelser inden dit byggeprojekt
Før du går i gang med dit byggeprojekt, er det en god idé at overveje følgende:
- Hvor mange penge skal du bruge? Lav selv et prisoverslag eller få en håndværker til at komme med et tilbud på forbedringerne.
- Har du andre drømme, du gerne vil føre ud i livet? F.eks. ny bil, rejser, pension eller orlov, som skal finansieres, nu du er i gang med at få gennemgået din økonomi og lånemuligheder.
- Hvordan ser tidsplanen for projektet ud? Tænk over, hvornår arbejdet begynder, hvornår regningerne skal betales, og hvornår du forventer, at projektet er færdigt.
-
Hvordan ser økonomien ud i byggeperioden? Vil der f.eks. være dobbelt husleje i en periode, og hvornår skal der være penge til at betale store regninger?