Kundeservicemedarbejder

Vil du være med til at skabe værdi for vores kunder, og vil du arbejde i en koncern med en ambitiøs vækststrategi? Så har vi jobbet til dig. Lige nu søger vi en medarbejder til vores Kundeservice i Ørestaden i København.

Du bliver en del af et engageret team på 14 medarbejdere, der gør en proaktiv indsats for at sikre høj kundetilfredshed gennem kompetent betjening af vores kunder.

Dit job

Som medarbejder i BankNordik får du en spændende hverdag med gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling.

I Kundeservice vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • rådgivning og servicering af kunderne via telefon, mail, netbank og chat
  • identificere og afdække kundernes behov og rådgive ud fra bankens produktpalette
  • besvarelse af henvendelser fra potentielle nye kunder, eks. fra bankens hjemmeside
  • aktivt medvirke til at fastholde kunderne samt sikre kundetilfredsheden og -relationen
  • proaktiv kontakt til kunder via telefon, herunder opfølgning på kundefeedback via NPS
  • sikre og udvikle den gode kundeoplevelse i alle kontaktflader med kunderne

Om dig

Du er uddannet i et pengeinstitut eller har flere års erfaring med kundekontakt, evt. som (tidligere) privatkunderådgiver.

Som person er du udadvendt og god til at sætte dig i andres sted. Du har flair for kundeservice og motiveres af at tage ansvar for, sammen med dine kollegaer, altid at sikre den gode kundeoplevelse.

Du er imødekommende over for kunder og kollegaer og ønsker at bidrage til et engageret og positivt arbejdsmiljø.

Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en god holdspiller og rollemodel for de øvrige kollegaer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med SDC, men ikke et krav.

Du får

Et spændende og attraktivt job med dygtige og engagerede kollegaer, der alle brænder for kundeservice og gode resultater.

Hos os er samarbejde og godt humør en naturlig del af hverdagen, og vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor gode resultater og arbejdsglæde trives side om side.

Vi arbejder med en positiv feedback-kultur, hvor vi hjælper hinanden med at give såvel som modtage feedback.

Vi er netop flyttet i nye lokaler i Mikado House - et kontorfællesskab i Ørestaden - tæt på DR Byen, metro og motorvejsnettet.

Få mere at vide

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kundeservicechef Kim Plet-Hansen på mobil nr. 6156 9707

Ansøgning

Send din ansøgning via dette link. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og vil derfor gerne høre fra dig snarest muligt.

Læs også 

Om banken

BankNordik er en stærk nordisk finansiel koncern med aktiviteter i Grønland, Danmark og på Færøerne. Der er i alt ca. 430 medarbejdere på tværs af landene. Vi er i øjeblikket inde i en spændende udvikling, som du nu har muligheden for at blive en del af.

Vores mission

”Vi gør det nemt for dig at træffe det rigtige valg” er den mission, vi møder vores kunder med. Det er essentielt for os, at vores rådgivning tilfører kunderne værdi, så kunden føler sig bedre klædt på efter et møde med os. Vi har samtidig et ansvar i at sikre, at kunden altid har fuld forståelse for sin økonomi og vores rådgivning – dette afspejles i vores slogan “Rådgivning, som alle kan forstå”.

Få en stor stemme i en mindre organisation

Bliv en del af en organisation med korte beslutningsveje, en ambitiøs vækststrategi og stærkt sammenhold.