Fire medarbejdere holder møde bag en glasvæg

Private Banking Index-forvaltning

Unikt porteføljekoncept til investeringer over 3 mio. kr. 

BankNordik Private Banking Index-forvaltning er et ETF-baseret porteføljekoncept til investeringer over 3 mio. kr.

Aktivfordelingen i porteføljerne sammensættes af BankNordiks investeringseksperter, som også sikrer løbende overvågning og tilpasning af dine investeringer. Sammensætning af porteføljerne foretages udelukkende ved brug af UCITS-godkendte Exchange Traded Funds (ETF). 

Yderst konkurrencedygtig og gennemsigtig prisstruktur

Private Banking Index-forvaltning er unikt opbygget, bl.a. ved

  • ikke at have provisionsbetaling mellem kapitalforvalterne og BankNordik

  • at du som investor hverken betaler emissionstillæg, indløsningsfradrag, løbende provision for henvisninger, beholdningsprovision, performance fees eller lignende gebyrer

  • at du alene betaler en favørpris på depotgebyr, kurtage og valutaveksling samt et aftalt kapitalforvaltningshonorar til BankNordik for forvaltningen af din portefølje

Private Banking Index-forvaltning er derfor en yderst konkurrencedygtig og helt gennemsigtig investeringsmulighed for dig.

Tre risikokategorier

BankNordik Private Banking Index-forvaltning består af tre risikokategorier:

  • 20 % aktier / 80 % obligationer (lav risiko)

  • 50 % aktier / 50 % obligationer (middel risiko)

  • 80 % aktier / 20 % obligationer (høj risiko)

Hvilken kategori der er den optimale for dig, afhænger af din risikoprofil.

Hvem henvender Private Banking Index-forvaltning sig til?

Private Banking Index-forvaltning henvender sig til investeringer over 3 mio. kr. for følgende investorer: 

  • Private Banking-kunder (pensions-, selskabs- og frie midler*)

  • Virksomhedsskatteordninger

  • Fonde (erhvervsdrivende og almennyttige)

  • Partnere i revisions- og advokatvirksomheder

  • Foreninger og (semi-) offentlige institutioner

* For investering af frie midler gælder særlige skatteregler

Beskatning af Exchange Traded Funds

Når du investerer i Exchange Traded Funds (ETF), er det vigtigt at være opmærksom på skattereglerne, da disse varierer afhængig af hvilke midler der investeres samt kapitalindkomsten. Vi anbefaler, at du kontakter din revisor, hvis du f.eks. er usikker på, hvad du skal indberette, om du kan fremføre et eventuelt tab osv.

Læs også notat fra PwC om beskatning af ETF-fonde for danske investorer.


Disclaimer

Nærværende præsentationsmateriale er ikke et tilbud om eller en opfordring til at foretage investeringer i Exchange Traded Funds ("ETF"), og BankNordik hæfter ingenlunde for eventuelle tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af informationer, vurderinger eller skøn indeholdt i nærværende præsentationsmateriale.

Nærværende præsentationsmateriale indeholder ikke nogen eksakt eller udtømmende gennemgang og/eller beskrivelse af den skattemæssige behandling af ETF som investeringsobjekt. Den skattemæssige behandling af din investering i en ETF afhænger af flere individuelle faktorer, herunder din specifikke skattemæssige position, hvilke midler, der investeres, og på hvilken måde. Vi opfordrer dig derfor til at søge individuel og professionel rådgivning om den skattemæssige behandling af din påtænkte ETF-investering. Vi anbefaler endvidere, at en sådan individuel og professionel rådgivning finder sted forud for selve ETF-investeringen.

Skal vi hjælpe dig videre?

Ring til vores Kundeservice på

76 97 80 00

... eller send en besked