F-kort
Et F-kort-lån har variabel rente ligesom tilpasningslånet. F-kort er lånet til dig, der ønsker den laveste rente, men samtidig har en sund økonomi, hvor der er plads til, at ydelsen stiger ved eventuelle rentestigninger. Renten på F-kort-lånet er gældende i 6 måneder ad gangen.
Lånet kan løbe i op til 30 år, og ligesom ved fastforrentet lån og tilpasningslån har du mulighed for at vælge en 10-årig periode med afdragsfrihed.

Med F-kort får du
- Typisk den laveste rente og dermed ydelse
- Mulighed for op til 10 års afdragsfrihed
- Et fleksibelt lån med mulighed for at justere løbetid og afdrag hvert kvartal
- Et lån med et højere afdrag end ved et fastforrentet lån
Fakta om F-kort
Låntype: F-kort er et variabelt forrentet obligationslån
Lånets løbetid: 1-30 år
Mulighed for afdragsfrihed: Op til 10 år
Antal terminer: 4 terminer
Rente: Renten bliver fastsat hvert halve år – 1. januar og 1. juli. Obligationens rentetillæg bliver fastsat ved åbning af obligationen. Der er ikke noget loft over, hvor meget renten kan stige til.
Renten kan blive lavere end 0 %. Sker det, kommer renteindtægten dig til gode i form af et afdrag på lånet – også hvis dit lån er afdragsfrit.
Du skal dog betale skat af renteindtægter, og det betyder, at din ydelse efter skat bliver højere i starten af lånets løbetid. Til gengæld afvikler du dit lån hurtigere, dvs. du over hele lånets løbetid samlet set betaler mindre.
Refinansiering: Obligationerne bag lånet har en løbetid på 1-10 år, og bliver fastsat ved refinansiering.
Indfrielse: Du kan altid indfri lånet ved at opkøbe de bagvedliggende obligationer til markedskurs. Ved refinansiering kan du indfri til kurs 100 med 2 måneders varsel.
Friværdibeskyttelse: Lånet har en begrænset friværdibeskyttelse, da kursen på F-kort kun falder i ringe omfang, når renten stiger.
Udbetaling af lån, hvor kursen er over 100: Hvis kursen på lånet i dit lånetilbud er over 100, og du også får lånet udbetalt til en kurs over 100, vil kursgevinsten være skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Du kan modregne låneomkostninger i kursgevinsten.

Har du fundet drømmeboligen?
Tal med os om finansieringen