Bilforsikring
Gennem vores samarbejdspartner Privatsikring kan vi tilbyde en bilforsikring, der passer præcis til dig. Du kan nemlig tilpasse bilforsikringen med en række tilvalgsdækninger, så du kun betaler for det, du har brug for.
Ansvar, delkasko eller kasko
Du skal tage stilling til, om du kun ønsker en ansvarsforsikring, eller om du også skal have delkasko eller kasko.
Ansvarsforsikring er lovpligtig, hvis du har en bil. Den dækker, hvis du kommer til at skade andre personer eller deres køretøjer med din bil.
Med en delkaskoforsikring får du dækket mange af de skader, der sker på bilen, når du ikke kører i den. Det kan f.eks. dreje sig om tyveri, glasskader, brand og hærværk. Delkasko anbefales generelt til ældre biler.
Kaskoforsikringen dækker stort set alt, der kan ske med din bil. Du er dækket, uanset om skaderne opstår ved et færdselsuheld, tyveri, brand eller hærværk. Kaskoforsikringen er det oplagte valg til nyere biler.

Elitebilist- eller trinbilistforsikring
Du kan blive forsikret som elitebilist, hvis du er over 25 år og har kørt skadefrit i tre år med en kaskoforsikring. Med en elitebilistforsikring har du en fast præmie, dvs. præmien på din bilforsikring bliver ikke dyrere, hvis du har en skade.
Trinbilistforsikringen er bonusreguleret. Det betyder, at din bilforsikring stiger i præmie, hvis du selv er helt eller delvist skyld i skaden. Denne bilforsikring kan vælges med ansvar alene, med ansvar og delkasko eller med ansvar og kasko.
Tilvalgsdækninger
Du har mulighed for at tilvælge en række ekstra dækninger, så din bilforsikring tilpasses netop dit behov.
Førerpladsdækning
Selvrisikodækning
Trinsikring
Trinsikring bør kombineres med Selvrisikodækning.
Udvidet trinsikring
Vejhjælp
Med Privatsikring Vejhjælp som tilvalg til din bilforsikring får du hurtig og professionel hjælp, hvis uheldet er ude. Du får akut hjælp på stedet, f.eks. brændstofudbringning, starthjælp og hjulskifte. Hvis din bil ikke kan repareres på stedet, bliver den kørt på værksted.
BankNordik modtager provision i forbindelse med formidling af salget af det ovenfor beskrevne produkt. For en samlet oversigt over de samarbejdspartnere, som BankNordik modtager provision fra, henvises til BankNordiks prisbog.