En rødhåret kvinde arbejder ved sin computer

Pension

Skal du nå at indsætte ekstra på din pensionsopsparing i år?

Jul og nytår nærmer sig med hastige skridt, og det er tid til at tage stilling til, om du vil indbetale ekstra på din pensionsopsparing i år - og få mest muligt ud af dine fradrag. 

Frister for pensionsindbetaling

For at opnå fradrag for dine pensionsindbetalinger i 2018 skal du overholde nedenstående frister.

Overførsel til aldersopsparing i BankNordik
Op til 5.100 kr. kan overføres via Netbank frem til den 28. december kl. 15.30.*

Beløb over 5.100 kr. kan overføres via din rådgiver senest den 27. december kl. 15.30.

Overførsel til ratepension i BankNordik
Du kan overføre indskud til din ratepension via Netbank frem til den 28. december kl. 15.30.*

Overførsel til pensionskonti i andre banker
Standardoverførsel: Torsdag den 27. december kl. 15.30.

Sammedagsoverførsel: Fredag den 28. december kl. 08.00.*

Straksoverførsel: Afhænger af modtagende pengeinstitut *

* Vil du være på den helt sikre side, kan det være en god ide at gennemføre overførslen senest torsdag den 27. december 2018. Det sikrer, at banken har årets sidste bankdag (fredag den 28. december) til at håndtere eventuelle fejl i overførslen.

Hvor meget kan du indbetale?

Afhængig af din alder og typen af pensionsopsparing er der forskellige beløb, du skal være opmærksom på. Herunder ridser vi reglerne op - hvis det giver anledning til spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte din rådgiver.

Ratepension
Du kan få fradrag for indbetalinger på op til 54.700 kr., hvis du har en privat ratepension. Hvis du vil indbetale mere end 54.700 kr., kan du supplere med en livsvarig livrente. Husk at undersøge, om du har indsat penge på en ratepension andre steder, f.eks. gennem din arbejdsmarkedspension.

Aldersopsparing
Der er ingen fradrag for indbetalinger på en aldersopsparing. Til gengæld er udbetalingen skattefri.

Du kan indbetale op til 5.100 kr. årligt, hvis der er mere end 5 år, til du kan gå på folkepension. Er der 5 år eller mindre til folkepension, kan du indsætte 46.000 kr. årligt. Hvis du starter udbetaling af en anden fradragsberettiget pensionsordning, kan du dog max. indbetale 5.100 kr. årligt på aldersopsparingen, uanset hvor mange år der er, til du går på folkepension.

Det er vigtigt at undersøge, om du har sat penge ind på en aldersopsparing andre steder, da det kan have skattemæssige konsekvenser, hvis du indbetaler for meget.

Vælg den rigtige pensionsopsparing

Mulighederne er mange, når det kommer til pension, og det kan være svært at navigere i pensionsjunglen. For er det ratepension, livrente eller måske aldersopsparing, som er det bedste valg for dig? Og hvordan påvirker din pensionsopsparing de offentlige ydelser, du får som pensionist? Og hvordan var det lige med dét der med forsikringerne...?

I BankNordik kan du sammen med din rådgiver få et overblik over reglerne – og, ikke mindst, forslag til hvordan din pension sammensættes optimalt, så du får den tryghed og den pensionisttilværelse, du ønsker.

Et barn bliver skubbet på gynge af sin bedstefar

Hvordan vil du leve, når du går på pension?

Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde den løsning, der dækker dit behov.