Daglig økonomi

Er du blevet kontaktet af "Jesper fra Nets"?

Eller en anden, der udgiver sig for at ringe fra Nets? Der er desværre eksempler på, at folk er blevet ringet op af en person, som siger, at han ringer fra Nets.

Han fortæller, at der uretmæssigt er blevet hævet penge fra personens konto, og tilbyder at være behjælpelig med at få rettet fejlen. Herefter opfordres man til at udlevere personlige oplysninger som CPR-nr, NemID-oplysninger m.m.

Det hele er et forsøg på svindel, og skulle du blive kontaktet af en person, som prøver at få dig til at udlevere disse personlige oplysninger, så læg røret på.

Hvis skaden er sket

Hvis du har en mistanke om, at nogen har fået adgang til oplysninger om f.eks. dine betalingskort eller NemID, skal du spærre dit NemID og/eller dit kort.

Du kan få vejledning til spærring af NemID her

Du kan selv spærre dit betalingskort i Netbank eller Mobilbank. Alternativt kan du henvende dig i din filial i åbningstiden eller ringe på telefon 76 97 80 00 for at spærre kortet.

Uden for åbningstid kan du ringe til Nets:

  • Spærring af Visa/Dankort, Dankort eller hævekort: 44 89 29 29
  • Spærring af Mastercard: 44 89 27 50

Når du taler med Nets, vil du blive bedt om at oplyse dit navn, adresse, pengeinstitut samt kortnummer, kontonummer eller cpr. nr. hvilket er helt i orden. Det er for at sikre, at det er det rigtige kort, der bliver spærret. Når kortet er spærret, vil det ikke længere kunne benyttes.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Ring til os på

76 97 80 00

... eller send en besked