BankNordiks filial i Aarhus

Om banken

Strategiske tiltag sikrer god udvikling og en velpolstret bank

BankNordik har i dag præsenteret kvartalsresultatet for første kvartal 2020. Grundet forventninger til corona-krisen er kvartalsresultatet i minus, men banken kan vise en meget tilfredsstillende udvikling i basisindtjeningen og forventer et positivt resultat for hele året. Strategiske tiltag implementeret i 2019 har blandt andet haft en positiv påvirkning.

BankNordik kunne i dag fremlægge sit kvartalsresultat for første kvartal i 2020. Selvom corona-krisen har resulteret i et underskud på 30 mio. kr., viser tallene en fremgang i basisindtjeningen.

”Ingen kunne have forudset corona-krisens påvirkning på hele verdensøkonomien. Det har selvfølgelig også sat sit præg på vores kvartalsresultat. Året startede dog rigtig godt, og udviklingen har været god. Vi øgede indtægterne, reducerede omkostningerne og forbedrede dermed driftsresultatet før nedskrivninger,” siger Árni Ellefsen, adm. direktør og fortsætter:

”Det er tydeligt at se, at vores strategiske initiativer og det gode arbejde i relation til kunderne har båret frugt, selvom det overskygges af corona, men vores grundlæggende drift er god, og vi forventer stadig at se en fremgang i basisindtjeningen og et positivt resultat for hele året.”
En række af BankNordiks initiativer har medført en mere strømlinet organisation, og banken forventer også, at de strategiske initiativer vil øge indtjeningen i andet kvartal.

Velpolstret

Takket være bankens faste kreditpolitik, en sund og afbalancerede udlånsportefølje og kontrolleret vækst har banken et godt udgangspunkt til at håndtere eventuelle tab som følge af krisen.

”Som koncern står vi fortsat meget stærkt, og vi er velpolstrede til at stå imod de udfordringer, som krisen måtte medføre. Vi har blandt andet forbedret vores solvens til 23,4% fra 22,3% ultimo 2019, og den ligger nu 14%-point højere end lovkravet. siger Árni Ellefsen.

For at afbøde de udfordringer, som BankNordiks kunder måtte opleve på grund af corona-krisen, har banken iværksat en række ekstraordinære tiltag, der skal hjælpe berørte kunder godt igennem de økonomiske udfordringer. Der er bl.a. muligt at få afdragsfrihed på lån og midlertidigt overtræk på kreditter for kunder, der måtte være ramt af krisen. BankNordik har også doneret 1 mio. kr. til forskningsprojekter, der omhandler COVID-19.


Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Ring til os på

76 97 80 00

... eller send en besked