Google Pay

Brug Google Pay på din Android smartphone eller tablet, hvor du kan tilknytte dit Visa/Dankort og Mastercard – så er du klar til at betale i butikker, i apps og på nettet. Og dine kortoplysninger bliver hverken gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler.

Du kan bruge Google Pay i alle butikker, hvor du kan betale kontaktløst. Og du kan også betale med Google Pay, når du handler online.

For at bruge Google Pay skal du have et Visa/Dankort eller Mastercard fra BankNordik. For at kunne anvende Google Pay til betaling i butikker, skal din Android enhed have Android 5.0 eller nyere samt have NFC-chip.

En smartphone med Google Pay aktiveret

Kort og godt om Google Pay

  • Du betaler nemt, sikkert og digitalt
  • Du kan tilknytte dit Visa/Dankort eller Mastercard
  • Betal i butikker, apps og på nettet

 

Sådan kommer du i gang med Google Pay

Android smartphone eller -tablet

  • Hent og åbn Google Pay-appen
  • Tryk på “Betaling”-menuen
  • Tryk på “+ Betalingsmetode”
  • Scan af forsiden af dit betalingskort. Udfyld evt. manglende kortoplysninger. Alternativt, indtast selv dine kortoplysninger
  • Accepter brugervilkår
  • Angiv SMS-kode som sendes til det telefonnummer dit pengeinstitut har registreret som dit


Computer med Google Chrome

  • Gå til ”Administrer din Google-konto”
  • Vælg “Betalinger og abonnementer”, og vælg derefter “Administrer betalingsmetoder” kort”
  • Vælg ”+ Tilføj betalingsmetode” og indtast dine kort-, navne- og adresseoplysninger
  • Tryk ”Gem”
  • Gå i Google Pay på din Android-enhed, vælg ”Betaling” og du kan se dit kort
  • Tryk på ”Konfigurer kontaktløs betaling” for at indstille kortet til betaling med mobilen”
  • Accepter brugervilkår.
  • Angiv SMS-kode som sendes til det telefonnummer, dit pengeinstitut har registreret som dit

Sådan betaler du med Google Pay

Betaling i butikker
Google Pay er en nem og enkel måde at betale i butikker med din Android telefon. Betalingen sker hurtigt, og du betaler med Google Pay ved blot, at låse din telefon op med kode eller fingeraftryk, og holde den hen til betalingsterminalen – ligesom når du betaler kontaktløst med dit betalingskort. 

For at kunne anvende Google Pay til betaling i butikker, skal din Android enhed have Android 5.0 eller nyere samt have NFC-chip. 

Betaling i apps og netbutikker
Ved betaling i apps og i netbutikker, er Google Pay en hurtigere og nemmere betalingsform, fordi du ikke længere skal bruge tid på at oprette brugerkonti eller udfylde kontaktformularer.

For at betale i apps og netbutikker i Google Chrome fra din smartphone, tablet eller computer, skal du vælge Google Pay ved kassen og godkende transaktionen.

Her kan du betale
Du kan bruge Google Pay alle steder, der skilter med et af disse symboler:

Ofte stillede spørgsmål om

Google Pay

På hvilke mobiler virker Google Pay, og stiller den krav til mit styresystem på mobilen?

Du skal have Google Pay-appen installeret på din mobil. Den henter du, hvor du normalt henter apps.

For at benytte Google Pay, skal din Android telefon have NFC-antenne og minimum Lollipop 5.0 som styresystem. 

Kan jeg bruge Google Pay på andre Android-enheder end en telefon?

Ja. Du kan også bruge Google Pay på  Android tables med minimum Lollipop 5.0 som styresystem.

 

Min bedre halvdel og jeg deler mobil, kan vi begge tilmelde betalingskort til den samme Google Pay

Nej. Google Pay er personlig og bør derfor ikke deles mellem flere personer/kortholdere. Når du lægger først kort i Google Pay vil telefonen "låse" telefonen til den person. Hvis du vil have et kort ind fra en anden person skal du først slette det kort, der allerede er i Google Pay og så kan du lægge et nyt ind.

Hvilke kort kan jeg tilmelde til Google Pay?

Du kan tilmelde alle Mastercard, Visa og Visa-siden af Visa/Dankort

Må jeg tilmelde mine kort til Google Pay på mit barns Android telefon?

Nej. Dine kort er personlige, og du må ikke dele kort eller kortinformationer med andre, som det også fremgår af betingelserne.

Hvor kan jeg betale med Google Pay?

I alle butikker der har kontaktløs funktion på betalingsterminalerne. Se efter ikonet for kontaktløs betaling eller Google Pay-logoet

Hvad skal jeg bruge for at benytte Google Pay?

Du skal bruge:
 - en kompatibel Android enhed
 - et Mastercard, Visa kort, eller Visa/Dankort fra et pengeinstitut, der tilbyder Google Pay

Kan jeg bruge Google Pay til at betale på nettet?

Ja, men ikke alle netbutikker tilbyder muligheden endnu. Hvis netbutikken tilbyder betaling med Google Pay, vil det fremgå ved valg af betalingsmuligheder (betalingskort, MobilePay osv.)

Kan jeg bruge Google Pay på min firmatelefon?

Ja, du skal bare huske at slette dine kort, hvis du afleverer telefonen tilbage til firmaet.

Kan jeg bruge Google Pay på en iPhone- eller Windows telefon?

Nej, Google Pay fungerer kun på kompatible Android-enheder.

Hvor sikker er løsningen?

Sikkerheden er høj. Google Pay er ekstra sikker, fordi der ikke ligger kortoplysninger på telefonen, og der derfor ikke udveksles kortoplysninger mellem mobil og terminal. Der er altså ikke et kortnummer, der kan aflures. 

Ud over dette benyttes en række avancerede krypteringer af data.

Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort.  

Vi anbefaler, at du sætter mobilen til automatisk at låse, når du ikke bruger den, så andre ikke kan få adgang til mobilen og Google Pay. 
Mister du din mobil, skal du øjeblikkeligt kontakte pengeinstituttet, så kortene i Google Pay kan blive spærret."

 
Hvilke personlige data registeres i Google Pay?

Se vilkår for brug af dit betalingskort i Google Pay, samt Googles Privatlivspolitik.

I Vilkår for brug af betalingskort i Google Pay står bl.a.:

Når du tilknytter dit kort til Google Pay, samtykker du i, at dit pengeinstitut behandler personoplysninger om dig, når du bruger Google Pay, og at dit pengeinstitut kan videregive dine personoplysninger, herunder dit navn, adresseoplysninger, telefonnummer og kortoplysninger.
I forbindelse med brug af kortet giver du samtykke til, at dit pengeinstitut videregiver detaljer for de enkelte betalingstransaktioner, herunder:
• beløb, valuta og evt. rabat
• transaktionstype og -tidspunkt
• forhandlerens navn, adresse, postnummer samt branche
• transaktionsstatus (fx godkendt/ikke godkendt)
• tekniske transaktionsoplysninger
• evt. beskeder fra forhandleren 


Hvordan vælger jeg hvilket kort, jeg vil betale med i Google Pay?

Det kort, der står som foretrukket, vil være fremhævet. Har du mere end ét kort i Google Pay,vil du kunne skifte imellem dem, når du vil betale. 

Jeg har forsøgt at tilføje mit kort til Google Pay, men bliver afvist.

Du skal sikre dig, at dit pengeinstitut tilbyder Google Pay. Kontakt dit pengeinstitut eller se på pengeinstituttets hjemmeside.

Virker det ikke, selvom dit pengeinstitut understøtter Google Pay, så kontakt kundeservice, så kan de hjælpe dig.

 
Jeg kan ikke tilmelde mit kort til Google Pay, hvad gør jeg?

Kontakt os

Hvordan sletter jeg et kort fra min Google Pay?
Det kan du gøre i Google Pay-appen eller via din Google konto
Hvad sker der, hvis jeg sletter mine kort i Google Pay?

Så fjerner du alle dine virtuelle kort, og du skal tilmelde kortene til Google Pay igen. Det gør du via Google Pay-appen eller i mobilbanken

Har du problemer med at tilmelde dine kort igen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

 
Mit plastickort er spærret, men hvorfor kan jeg ikke bruge det virtuelle kort i Google Pay?

Dit virtuelle kort er forbundet med dit plastickort, og hvis ikke dette er aktivt, kan du ikke benytte dit virtuelle kort.

Jeg har fået ny Android telefon, hvordan flytter jeg mine kort til den nye?

Når du tilmelder din nye Android telefon til dit Google-ID, bliver dine kort i Google Pay automatisk synkroniseret med over

Hvad gør jeg, hvis jeg mister min mobil, eller den bliver stjålet?

Det samme som hvis du mister et fysisk betalingskort, eller det bliver stjålet: Kontakter dit pengeinstitut og får det spærret. Du kan også selv gøre det i "Find min enhed" i din Google Konto eller via din mobilbank.

Kan jeg gennemføre en betaling, hvis jeg er uden for mobil dækning?

Ja, Google Pay kræver ikke adgang til mobilnet eller wifi, for gennemføre en betaling

Kan jeg betale med Google Pay uden for Danmark?

Ja, du kan betale med Google Pay på alle betalingsterminaler, der tager kontaktløs betaling - uanset hvilket land du er i.

Kan jeg betale, selvom jeg ikke har åbnet Google Pay?

Ja, men du skal vække telefonen til live (aktivere skærmen)

 

Er der forskel på, om jeg betaler et beløb større eller mindre end 350 kr.?

Nej

Hvilken teknologi benyttes ved selve betalingen i fysiske forretninger?

Google Pay bruger NFC teknologi. Det er den samme teknologi som i dit kontaktløse betalingskort.

Er der en beløbsgrænse ved betaling med Google Pay?

Der gælder de samme beløbsgrænser, som på dit fysiske kort. Vær opmærksom på Visa-siden af dit Visa/Dankort, hvor der er en grænse på 25.000 kr. pr. løbende 30 dage.

Hvordan kan jeg se på min posteringsoversigt, at jeg har betalt med Google Pay?

Det kan du ikke. En Google Pay-betaling, vil ligne en hver anden kortbetaling.

Kan jeg se en oversigt over transaktionerne i Google Pay?

Ja, de seneste 10 transaktioner med det virtuelle kort kan ses i Google Pay-app

Kan jeg se en Google Pay betaling med det samme på min posteringsoversigt?
En betaling med Google Pay betragtes som en international betaling, derfor vil betalingen først kunne ses efter nogle dage, ligesom hvis du bruger dit kort i udlandet.

Læs også

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Ring til os på

76 97 80 00

... eller send en besked