Privatkunderådgiver til Amager filial

Vil du være med til at drive en succes, og kan du skabe ambassadørkunder? Som privatkunderådgiver hos os bliver du en del af en flad organisation, hvor du kan få stor medbestemmelse og indflydelse på egen arbejdsdag.

 

Som privatkunderådgiver i Amager filialen bliver du del af et større team med tætte kollegiale relationer. Vi har stort fokus på at have det godt sammen og hjælpe hinanden i det daglige – derfor vil dine ønsker og evner til holdspil blive værdsat højt. Vi lægger stor vægt på at skabe stærke resultater i en humørfyldt hverdag med en uhøjtidelig omgangstone.

Du får

  • God mulighed for hurtigt at få dit eget ansvarsområde, f.eks. inden for bolig, pension eller forsikring – og være med til at løfte kompetenceniveauet hos både dig selv og dine kolleger

  • Et alsidigt job med gode muligheder for løbende kompetenceudvikling

  • Frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge din egen dagligdag

  • Ansvar og medindflydelse i en flad organisation med en stærk og positiv kultur

  • Mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til virkelighed

  • Kompetente og engagerede kollegaer – og en lille ”bonusfamilie” 

  • Et spændende job i en koncern med en ambitiøs vækststrategi

Dit job

Vi ønsker at øge kendskabet og antal af kunder betragteligt. Du vil få medansvar for dette i din rolle på Amager, hvor du via eget netværk, samarbejdspartnere og udadvendte aktiviteter vil skabe synlighed og være der, hvor både de nye og eksisterende kunder er.

Din grundlæggende opgave bliver at skabe fantastiske kundeoplevelser og sikre, at dine kunder forlader banken med et smil, fordi du har givet dem netop den rådgivning, der passer til deres specifikke situation og økonomi.

I BankNordik møder vi vores kunder i øjenhøjde, og siger tingene som de er – uden bankvolapyk! Vores mål er at blive Danmarks første volapykfri bank.

Om dig

  • Du har erfaring med rådgivning af privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den finansielle sektor. Vi forventer desuden, at du har en god forretningssans
  • Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangspunkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige ekspertise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi
  • Du trives i et opsøgende job, sætter dig ambitiøse og realistiske mål, og du vil gerne udfordres. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken
  • Du er imødekommende over for både kunder og kollegaer, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø

Det er en fordel, hvis du har erfaring med SDC, men ikke et krav.

 

Ansøgning

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og dine muligheder i BankNordik, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Claus Baunsgaard på 29 65 82 71.

Du søger stillingen ved at bruge dette link. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og vil derfor gerne høre fra dig snarest muligt.

Læs også 

Om banken

BankNordik er en stærk nordisk finansiel koncern med aktiviteter i Grønland, Danmark og på Færøerne. Der er i alt ca. 430 medarbejdere på tværs af landene. Vi er i øjeblikket inde i en spændende udvikling, som du nu har muligheden for at blive en del af.

Vores mission

”Vi gør det nemt for dig at træffe det rigtige valg” er den mission, vi møder vores kunder med. Det er essentielt for os, at vores rådgivning tilfører kunderne værdi, så kunden føler sig bedre klædt på efter et møde med os. Vi har samtidig et ansvar i at sikre, at kunden altid har fuld forståelse for sin økonomi og vores rådgivning – dette afspejles i vores slogan “Rådgivning, som alle kan forstå”.

Få en stor stemme i en mindre organisation

Bliv en del af en organisation med korte beslutningsveje, en ambitiøs vækststrategi og stærkt sammenhold.