Leder til Kredit i Tórshavn

Vi søger en kompetent og engageret kreditchef til at lede vores Kreditafdeling på hovedkontoret i Tórshavn. Afdelingens hovedopgave er at udarbejde kreditvurderinger i forbindelse med bankens aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne.

 

Om jobbet

I stillingen som kreditchef får du en spændende hverdag med faglige udfordringer og varierede arbejdsopgaver. Udover den daglige ledelse af afdelingens medarbejdere, der håndterer kreditvurderinger og inkassosager, får du ansvaret for bankens nedskrivnings- og kreditsystemer samt solvensbehovsberegning. Kreditafdelingen varetager opgaver vedrørende alle bankens aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne.

 

Som kreditchef kommer til du at referere til bankens økonomi- og kreditdirektør, og arbejdsstedet vil være på bankens hovedkontor i Tórshavn.

 

De primære opgaver er:

 

  • Personaleledelse og faglig sparring med afdelingens syv kredit- og inkassomedarbejdere
  • Kreditbehandling af låneansøgninger, herunder deltagelse i bankens kreditkomité
  • Videreudvikling af bankens nedskrivningssystemer og kredit-score-systemer
  • Beregning af hensættelser til kreditrisici i forbindelse med bankens løbende solvensbehovsopgørelser
  • Vedligeholdelse af bankens kreditpolitik
  • Bistå med implementering af nye regler på kreditområdet

 

Dine kompetencer

Vi leder efter dig, der har følgende kompetencer:

  • du evner at skabe trivsel blandt afdelingens medarbejdere samt skabe et godt samarbejdsmiljø med kollegaer fra andre afdelinger
  • du har relevant uddannelse og joberfaring, bl.a. erfaring med kreditbehandling
  • du har et indgående kendskab til regnskabsmæssige og økonomiske forhold
  • du kan læse og forstå færøsk, og du er samtidig god til at formulere dig let og forståeligt på dansk i skrift og tale
  • du arbejder systematisk og er både handlekraftig og vedholdende

 

Vi forventer derudover, at du er imødekommende og bidrager aktivt til at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø.

 

Du får

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling i et levende arbejdsmiljø. Du bliver en del af et erfarent og dedikeret team i Kreditafdelingen, hvor medarbejderne sætter en ære i at løse alle opgaver grundigt og effektivt.

 

Om os

BankNordik har filialer i Danmark, Grønland og på Færøerne, og koncernen har godt 400 medarbejdere i alt. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives og har mulighed for at udvikle sig i jobbet. Vi opfordrer alle interesserede til at søge – uanset alder, etnisk baggrund, køn, handicap, seksuel orientering eller religion.

 

 

Sådan søger du

Du søger stillingen her. Ansøgningsfristen er den 4. december 2020.

 

Har du brug for at høre lidt mere? Så er du velkommen til at kontakte Rune Nørregaard, kredit- og økonomidirektør, på run@banknordik.fo eller på telefon +298 330 442 eller mobil +298 230 442.

Læs også 

BankNordik Tórshavn

Om banken

BankNordik er en stærk nordisk finansiel koncern med aktiviteter i Grønland, Danmark og på Færøerne. Der er i alt ca. 430 medarbejdere på tværs af landene. Vi er i øjeblikket inde i en spændende udvikling, som du nu har muligheden for at blive en del af.

Regndråber laver ringe i vandet

Vores mission

”Vi gør det nemt for dig at træffe det rigtige valg” er den mission, vi møder vores kunder med. Det er essentielt for os, at vores rådgivning tilfører kunderne værdi, så kunden føler sig bedre klædt på efter et møde med os. Vi har samtidig et ansvar i at sikre, at kunden altid har fuld forståelse for sin økonomi og vores rådgivning – dette afspejles i vores slogan “Rådgivning, som alle kan forstå”.

En blå baggrund

Få en stor stemme i en mindre organisation

Bliv en del af en organisation med korte beslutningsveje, en ambitiøs vækststrategi og stærkt sammenhold.