Et pas, betalingskort og eurokontanter ligger på et bord foran en computer.

Du skal vise legitimation

Alle bankkunder – både nye og eksisterende – skal fremvise legitimation. I banken skal vi kontrollere dokumenterne og registrere oplysningerne. Det sker alt sammen som et led i den internationale kamp mod hvidvask af penge. Hvidvasklovgivningen pålægger os nemlig at indhente og registrere legitimation på alle vores kunder. Både fysiske og juridiske personer, f.eks. selskaber, skal legitimere sig.

Som kunde i et dansk pengeinstitut kan du ikke nægte at afgive legitimation. Pengeinstitutterne er bl.a. forpligtet til at spærre kort, konti og netbank, såfremt den fornødne legitimation ikke kan indhentes.

Hvad skal din legitimation indeholde?

Legitimationen skal indeholde både navn, adresse og identifikationsnummer, f.eks. CPR-nummer. For privatkunder skal legitimationen også indeholde vellignende foto. Legitimationen kan f.eks. være:

  • EU-kørekort
  • Pas
  • Danske pengeinstitutters ID-kort
  • Dansk Blindesamfunds identitetskort
  • Forsvarets identitetskort
  • Natopas
  • Politilegitimationskort
  • Pressekort
  • Asylkort

 

Legitimationskravene gælder også nuværende kunder

Lovkravet om legitimation af bankkunder betyder blandt andet, at vi også skal indhente legitimation hos nuværende kunder. Hvis du ikke allerede er registreret efter de gældende regler, beder vi dig derfor komme forbi din lokale filial og vise os dit pas, dit kørekort eller anden legitimation med vellignende foto.

Skal vi hjælpe dig videre?

Ring til vores Kundeservice på

76 97 80 00

... eller send en besked