Husk to kort på rejsen

Hvert år oplever mange danskere at få kortet afvist i udlandet – bl.a. på grund af de beløbsgrænser, som alle betalingskort har.

Derfor anbefaler vi altid, at du har mere end ét kort med på rejsen. Dels for at undgå at havne i en situation, hvor beløbsgrænsen er nået og kortet afvises, og dels så du er bedre sikret, hvis du skulle være så uheldig at miste kortet.

En familie kigger på et verdenskort.

Gode råd om kort inden ferien

  • Tag to kort med på rejsen
  • Vær opmærksom på beløbsgrænser
  • Tjek udløbsdato på dine kort
  • Overvej om du har brug for et kreditkort
  • Opdater dine kortoplysninger
  • Husk rejseforsikringen

Rejseforsikring

Hvis du skal have et nyt kort, så overvej også, om der skal være tilknyttet en rejseforsikring. Der er mulighed for rejseforsikring til alle Mastercard kreditkort.


Skal du leje bil?

Hvis du skal leje bil i udlandet, anbefaler vi, at du har et kreditkort med, da biludlejningsfirmaer ofte ikke tager imod debetkort. Visa/Dankort er et debetkort, og Mastercard fås både som debetkort og kreditkort.


Opdater dine kortoplysninger

Hvis du har fået nyt betalingskort, bør du overveje, om du har indgået abonnementer, hvor betalingen sker via dit betalingskort. Ønsker du, at disse betalinger fortsat skal ske automatisk via dit betalingskort, skal du opdatere dine kortoplysninger på alle abonnementer. I forbindelse med ferien gælder det særligt, hvis du skal krydse broerne (Øresund eller Storebælt), hvor din BroBizz ikke virker, hvis kortoplysningerne ikke er opdaterede.

Bestil i god tid

Det kan tage op til to uger at få et nyt kort, så sørg for at bestille i god tid.

Se også

Vil du bestille et kort?

Ring til vores Kundeservice på

76 97 80 00

... eller send en besked