Mere end et job

Mit job udgør en stor del af mit liv. Jeg har i mere end 20 år beskæftiget mig med Private Banking-kunder og har indgående kendskab til og forståelse for disse kunders særlige behov – og dermed de krav, det stiller til min rådgivning. Mine mange år i jobbet har givet mig et stort og værdifuldt netværk, som også kommer kunderne til gavn via henvisning af gensidige forretninger.

Det vigtigste for mig er, at mine kunder ikke kun er tilfredse – de skal være mere end tilfredse. Derfor sætter jeg en ære i at få sammensat en individuel løsning, der passer præcist til den enkelte. Det er fundamentet for de tætte og langvarige relationer, jeg har til mine kunder.

Som Private Banker er det vigtigt hele tiden at være fagligt opdateret og vide, hvad der sker rundt omkring i verden. Ingen dage er ens, og hver dag giver ny læring og viden. 

Erhvervserfaring og uddannelse
Ansat i BankNordik siden 2011. Tidligere ansat i Amagerbanken, Spar Nord Bank og Nordea.

Er bankuddannet samt Cand.Jur fra Københavns Universitet.