Betalingsservice
Med Betalingsservice slipper du for rudekuverterne og behøver ikke tænke over, om dine regninger bliver betalt til tiden. Du kan tilmelde dine regninger til Betalingsservice, og når regningen er tilmeldt, bliver den betalt automatisk.

Du kan også få Betalingsservice på mobilen
- Få overblik over dine tilmeldte regninger
- Hold styr på dit forbrug
- Slet, afvis og opret betalinger direkte i appen
Sådan tilmelder du dine regninger
Du kan tilmelde dine regninger til Betalingsservice i din Netbank, i Betalingsservice appen, hos den der opkræver regningen eller i banken. Du skal have indbetalingskortet klar, når du vil tilmelde regningen. På indbetalingskortet står nemlig de oplysninger, du skal bruge til tilmeldingen, herunder PBS-nr., debitorgruppenummer, kundenummer og lignende.
Hvis du vil tilmelde dine regninger i netbanken, vælger du "Aftaler" og herefter "Opret BS-aftale".
Betalingsoversigt
Du får en betalingsoversigt hver måned, hvor du kan se, hvilke regninger der bliver betalt den kommende måned. Med betalingsoversigten har du derfor et godt overblik over din økonomi.
Afvisning og sletning af en regning
Hvis der fremgår en regning på betalingsoversigten, som du ikke ønsker at betale, har du mulighed for at stoppe betalingen. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på forskellen mellem at "afvise" og "slette" en betaling:
- Hvis du afviser en betaling, er det kun den pågældende betaling, der ikke bliver gennemført. Dvs. regningen er fortsat tilmeldt Betalingsservice, og næste gang, regningen skal betales, vil det igen ske automatisk. For at betalingen ikke gennemføres, kræver det dog, at du afviser betalingen senest den 7. i måneden. Hvis den. 7. i måneden falder en weekend eller på en helligdag, kan du afvise betalingen til og med næste bankdag.
- Hvis du sletter en betaling, er det alle fremtidige betalinger, der ikke bliver gennemført - dvs. regningen er ikke længere tilmeldt Betalingsservice, og du skal sørge for, at regningen bliver betalt på anden vis (med mindre selvfølgelig det er en udgift, du ikke længere skal betale).
Dette betyder også, at hvis der er en betaling på din betalingsoversigt, som ikke skal betales - hverken den pågældende måned eller fremover - så skal du først afvise og derefter slette betalingen. Bemærk at dette ikke kan ske den samme dag.
Du kan afvise og slette betalinger direkte i din Netbank eller i Betalinsservice appen.
Ofte stillede spørgsmål om
Betalingsservice
Hvordan tilmelder jeg en regning til Betalingsservice?
Du kan tilmelde dine regninger Betalingsservice i din Netbank, hos den du skal betale regningen til eller i banken.
Log på Netbank – vælg "Aftaler" – vælg herefter "Opret BS-aftale".
Du skal have indbetalingskortet klar, når du vil tilmelde regningen til Betalingsservice. På indbetalingskortet står der PBS-nr., debitorgruppenummer, kundenummer og lignende – disse oplysninger skal du bruge til at tilmelde regningen Betalingsservice.
Hvor finder jeg min Betalingsservice-oversigt?
Du kan se din Betalingsservice-oversigt i din Netbank.
Log på Netbank – vælg "Aftaler" – vælg herefter "BS-oversigter".
Du har også mulighed for at se en samlet oversigt over alle dine betalingsaftaler ved at vælge "Betalingsaftaler" i stedet. Her vil du både kunne se tilmeldte BS-aftaler, faste kontooverførsler og e-kort.
Hvad er forskellen på at afvise og slette i Betalingsservice?
Når du afviser en betaling, er det kun denne ene gang, regningen ikke bliver betalt.
Du kan afvise en betaling til og med den. 7. i betalingsmåneden. Falder den 7. en weekend eller på en helligdag, kan du afvise betalingen til og med næste bankdag.
Sletning
Når du sletter en BS-aftale, er den, modsat en afvisning, gældende for alle fremtidige betalinger til beløbsmodtageren.
Ønsker du at aftalen igen skal køre via Betalingsservice, skal den tilmeldes på ny.
Hvordan afviser jeg en betaling i Betalingsservice?
Log på netbank – vælg ”Betalingsaftaler” – vælg herefter ”Afvis BS-betalingen denne måned” ud for den betaling, du ønsker at afvise.
Afvisningen gælder kun for den konkrete betaling. Ønsker du at standse fremtidige betalinger, skal du afmelde Betalingsservice-aftalen.
Hvordan sletter jeg en betaling i Betalingsservice?
Log på Netbank – vælg ”Aftaler” – vælg ”Betalingsaftaler” og herefter ”Slet BS-aftalen fra din konto” ved den aftale, du ønsker at slette. Efterfølgende vil du blive bedt om at underskrive med dit NemID, og aftalen er derefter slettet.
Sletningen gælder alle fremtidige betalinger til beløbsmodtageren. Ønsker du kun at slette betalingen for den kommende måned, skal du i stedet afvise betalingen.
Hvordan flytter jeg en Betalingsservice-aftale til en anden konto?
Log på Netbank – vælg ”Aftaler” – vælg ”Betalingsaftaler” og herefter ”Flyt BS-betalingen til en anden konto”.
Det er kun muligt at flytte BS-betalingen til en af de viste konti. Flytningen af betalingen vil være endelig gennemført, når status for BS-betalingen er ”Konto OK”.
Hvorfor har jeg ikke fået min Betalingsservice-oversigt med posten?
Ønsker du at modtage BS-oversigten med posten skal du logge på Netbank – vælg ”Aftaler” – vælg ”Betalingsaftaler” – klik herefter på de tre streger i højre hjørne og vælg ”BS-forsendelse”.
Du har nu mulighed for at vælge ”Sendes på papir med posten”, hvorefter du vil blive bedt om at underskrive med dit NemID.
Hvordan får jeg Betalingsservice på min mobiltelefon?
Hvis du vil tilmelde, aktivere og slette dine Betalingsserviceaftaler direkte på din mobiltelefon, så kan du downloade appen til din iPhone eller Android.
Efterfølgende skal du blot følge vejledningen på skærmen og logge ind med NemID.