En håndværker ordner vinduer.

Nyt værktøj støtter op om regeringens klimamål

Et af regeringens klimamål er, at Danmarks CO2-udslip skal reduceres med 70 % inden 2030. Og her har danske husejere en væsentlig rolle. For en energirenovering af boligen kan være en rigtig god investering – ikke blot for privatøkonomien og boligens energiforbrug, men også for klimaet.

Har du købt et hus, skal du bygge til eller planlægger du at renovere dit hjem? Og vil du være med til styrke den grønne dagsorden? Så kan det være værd at overveje en energirenovering, som både kan mindske dine udgifter til energiforbrug og husets CO2-udledning. Og der er inspiration at hente lige her!

Totalkredit lancerer Energiberegneren

Torsdag den 11. juni lancerer Totalkredit deres Energiberegner, som er udarbejdet i samarbejde med Norconsult med oplysninger fra Energistyrelsen. Med beregneren kan du som husejer få inspiration til hvilke energirenoveringer, du med fordel kan udføre i dit hjem - både de lidt mindre projekter og de større.

Hvad betyder en energiforbedring for lige præcis DIN bolig?

Energiberegneren giver dig forslag til konkrete energiforbedringer og viser dig, hvad du potentielt kan spare - både på pengepungen og CO2-udledningen. Du skal blot indtaste din adresse i Energiberegneren, hvorefter du får en række forslag til forskellige energirenoveringer i dit hjem.

Beregneren kan bruges til fritliggende parcelhuse og viser forslag baseret på din boligs energimærke eller BBR-oplysninger.


Kontakt en boligrådgiver

Skal vi se på finansieringen af din energirenovering? Kontakt os her.

Læs mere her

Seks fordele ved at energirenovere
  1. Typisk lavere varmeregning
  2. Sundere og mere behageligt indeklima
  3. Kan øge boligens værdi
  4. Mindre påvirket af stigende energipriser
  5. Kan forbedre boligens energimærke
  6. Lavere CO2-udledning
Hvornår bør jeg overveje energirenovering?

Når du:

  • Køber eller sælger
  • Bygger om eller til
  • Skifter f.eks. tag eller vinduer
  • Renoverer f.eks. køkken eller bad
  • Skifter varmeanlæg
  • Gør hjemmet mere handikapvenligt

Jeg har prøvet Energiberegneren - hvad sker der så?

Når du bruger Energiberegneren, får du forslag til forskellige energirenoveringer i dit hjem. Der vil være både forslag til lidt mindre projekter og de større.

Din energiberegning er inspiration til at tage næste skridt, og her er tre forslag til, hvad du nu kan gøre:

1. Få hjælp af en håndværker til at skabe overblik
Hvis du har behov for at vide, hvordan processen præcis skal forløbe, hvor lang tid det tager, og hvad det kræver, så kan du som det første kontakte en håndværker. Du kan drøfte din situation med håndværkeren over telefonen, eller du kan få håndværkere til at komme ud og se på din bolig. Her kan du vise håndværkeren din energiberegning, som på den måde kan få indblik i dine overvejelser og vejlede dig om konkrete tiltag.

2. Få gode råd fra andre
Du er sikkert ikke den eneste i dit netværk, der har gået med tanker om en energirenovering. Ofte har din nabo, din kollega eller dine forældre været igennem processen og har gode erfaringer, du kan drage nytte af. Du kan med fordel vise dem din energiberegning og få nogle gode råd.

3. Få styr på dine økonomiske muligheder
I BankNordik kan vi hjælpe dig med, hvordan du kommer i mål med din energirenovering på den økonomiske front. Kontakt din rådgiver som kan hjælpe dig med at se på dine lånemuligheder og eventuel friværdi.


Jeg vil gerne vide mere om energirenovering

Her på vores hjemmeside har vi en række gode råd om energiforbedring af boligen

Du kan også læse mere hos Totalkredit, som på deres hjemmeside har samlet en masse inspiration til dig, som overvejer at energiforbedre din bolig

På Energistyrelsens hjemmeside kan du, hvis dit hus har et energimærke, downloade din energimærkerapport. Rapporten gemmer bl.a. på en liste over de energirenoveringer, der kan betale sig at udføre i dit hus.

Med energimærkerapporten får du et overblik over husets energimæssige tilstand, og om der er potentiale for energiforbedringer, som kan gøre en forskel for både din økonomi, dit energiforbrug og klimaet.


Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Ring til os på

76 97 80 00

... eller send en besked