Grundighed betaler sig

Som Private Banker skal man frem for alt være løsningsorienteret. Det er jo ikke altid, at tingene er, som de ser ud til ved første øjekast. Heller ikke når det kommer til de økonomiske forhold – både på kort og på langt sigt. Derfor ser jeg min fornemste opgave som Private Banker at være grundig og omhyggelig, og i særdeleshed detaljeorienteret, når jeg gennemgår en kundes økonomi. På den måde kan jeg præsentere mine kunder for flere alternativer, og så kan vi sammen udvælge den bedste løsning.

At gøre en forskel for mine kunder og deres økonomi, opbygge langvarige relationer og at være en betroet sparringspartner betyder meget for mig. Det giver en stor jobtilfredshed og gør, at jeg altid vil gå den ekstra meter for mine kunder.

Erhvervserfaring og uddannelse
Ansat i BankNordik i 2011. Tidligere ansat i Amagerbanken, Den Københavnske Bank og Jyske Bank. Eksamineret Formuerådgiver fra Finanssektorens Uddannelsescenter i 2011.