Sygdom

Sygdomsforsikring, tab af erhvervsevne-forsikring, ulykkesforsikring, invalideforsikring. Der er mange betegnelser for den type af forsikringer, der dækker som følge af sygdom, ulykke eller at kroppen bliver slidt ned. Men er de forsikringer virkelig så nødvendige? Svaret er helt klart ja – i hvert fald hvis du vil sikre dig selv, dine børn og din familie større økonomisk tryghed i hverdagen, hvis uheldet er ude.

Størst behov når man er ung

Behovet for forsikring er typisk størst som ung, hvor man har mange økonomiske forpligtelser i forhold til hus, familie og børn. At få tilkendt førtidspension kan være rigtig svært – og stort set umuligt som ung under 40 år. Det betyder, at mange vil opleve stor nedgang i indtægten, hvis de bliver syge og ikke kan passe et arbejde – og vi kan alle forestille os, hvilke konsekvenser det kan få at skulle undvære f.eks. 10.000 kr. om måneden i husholdningskassen. Efterhånden som man bliver ældre, falder behovet typisk i takt med, at gæld bliver afbetalt og børnene flytter hjemmefra – men det er selvfølgelig individuelt fra familie til familie.

Sikring af dig selv og din familie

Med de rigtige forsikringer sikrer du dig selv, dine børn og din familie større økonomisk tryghed, hvis uheldet er ude. For forholdsvis små penge kan du sikre dig en udbetaling frem til pensionsalderen i tilfælde af, at du bliver uarbejdsdygtig – både som følge af ulykke, sygdom eller at kroppen bliver slidt ned.

Ud over tab af erhvervsevne-forsikringer er det også vigtigt, at der er styr på livsforsikringer, forsikringer ved kritisk sygdom og evt. sundhedssikring, der sikrer hurtig behandling på privathospital. Og husk også at tænke forsikring af børnene ind i den forbindelse.

Jamen, jeg har styr på det!

Det er rigtig godt, hvis du allerede har sikret dig og gjort dig nogle overvejelser, hvis det værste skulle ske. Men vær f.eks. opmærksom på, at en del sygdomsforsikringer gennem obligatoriske arbejdsmarkedspensioner kun kommer til udbetaling, hvis du bliver varigt syg eller tilkendt offentlig førtidspension. Det betyder, at mange bliver "snydt" for udbetalingen, eller udbetalingen kan være rigtig mange år undervejs. Få derfor gennemgået dine forsikrings- og pensionsforhold – det kan vi hjælpe dig med. Tiden er godt givet ud for din og familiens tryghed.

Læs mere her

En mor, far og tre børn ligger på gulvet og smiler

Forsikring af dig og din familie

Forsikringer som dækker ved sygdom, ulykke og død.

Et par sidder hjemme en aften og ser deres papirer igennem

Fremtidsfuldmagt

Hvis nogen skal træffe beslutninger på dine vegne.

En dommers hammer ligger foran to store bøger

Arv og testamente

Tag stilling i god tid, hvis det værste skulle ske.

To mennesker holder i hånd og giver hinanden støtte

Hvis du er pårørende

Her kan du få en håndsrækning som pårørende til en alvorligt syg.

Skal vi hjælpe dig videre?

Ring til vores Kundeservice på

76 97 80 00

... eller send en besked