Livrente
En livsvarig livrente er en pensionsopsparing, der sikrer dig en udbetaling, så længe du lever.
Intet loft på indbetalinger
Du kan indbetale så meget, du vil på opsparingen (der kan dog være nogle regler for, hvordan du kan trække indbetalingerne fra i skat). Livsvarig livrente kan derfor være noget for dig, hvis du ønsker at indbetale mere til din pension, end du har mulighed for på andre pensionsopsparinger – hvor der typisk er en øvre grænse for, hvor meget du må indbetale – eller hvis du ønsker en pensionsordning, der udbetales livsvarigt.

Kort og godt om livsvarig livrente
- Pensionsudbetaling så længe du lever. Mulighed for at pengene går til ægtefælle, samlever eller børn, hvis du dør inden eller under udbetaling
- Intet loft på indbetalinger – indsæt så meget du vil
- Indbetalingerne kan du trække fra i skat (dog er der nogle regler for store indbetalinger)
- Invester pengene på opsparingen og få muligheden for at optimere dit afkast
Mulighed for skattefordele
De penge du indbetaler på en livsvarig livrente, kan du trække fra i skat – også i topskatten. Det giver dig en skattefordel, når du skal have pengene udbetalt igen, da du ved pensionsalderen som regel vil have en lavere skatteprocent, end da du var i arbejde.
Det bli'r i familien
Du kan vælge, at din ægtefælle eller samlever skal overtage udbetalingen, hvis du dør i perioden med udbetaling. Du kan også sikre, at din opsparing bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør, før din udbetaling begynder.

Hvordan vil du leve, når du går på pension?
Lad os finde den bedste løsning til dig